Har du en god idé?

Så kan vi hjælpe dig...

Hvis du har en idé til et arrangement, en aktivitet, en ny forening eller noget helt andet som vil skabe noget aktivitet eller god dynamik i byen, så kan du bruge os til hjælp.
En af vores hovedopgaver er at hjælpe de gode idéer i Ryomgård ud i lyset, så de kan gavne os alle.

Vi kan hjælpe dig med at få kontakt til de rette mennesker, og vi kan måske hjælpe dig med penge.


Ryomgård Idépulje:
- Som en forsøgsordning i 2010 og 2011, vil Ryomgård Distriktsråd sammen med Ryomgård Erhvervsforening 4 gange år uddele 3.500 kr. til et spændende projekt som har til formål at skabe aktivitet i, eller gavne, Ryomgård på en eller anden måde.
Hvis denne idépulje bliver en succes, vil vi overveje at gøre den permanent.

Har du en god idé, så kontakt Ryomgård Distriktsråds bestyrelse


Krav til at få penge fra Ryomgård Idépulje

Din idé skal bære præg af noget unikt/nyskabende og have noget med Ryomgård at gøre.

Hvad kunne det være?

Det kunne være...
- et kajakpolostævne på Vallum sø, hvor alle danske kajakpoloklubber er inviteret
- et unikt musikarrangement.
- en anderledes skulptur med placering i byen.
- et spændende foredragsarrangement.
- en dræsine konkurrence på Ryomgård/Pindstrup strækningen
- et nyskabende pr / branding tiltag for Ryomgård.
- et helt unikt sportsarrangement
- en natursti
- et erhvervsfremmeprojekt
Idéer som sætter Ryomgård på Danmarkskortet / verdenskortet er lige noget vi ønsker.
Tænk på Allingåbro som har sit årlige "Motor festival", eller Grenaa som har sit årlige Marathon, Randers som har sit alternative fartøjskonkurrence i Randers ugen.
Hvad kunne Ryomgård have? Hvilket unikt arrangement kunne være årligt tilbagevendende i Ryomgård?

Vi bestemmer!
Det er bestyrelserne i Distriktsrådet og Erhvervsforeningen som bestemmer hvem som modtager penge.
Vi vurderer hvilket af de indkommende projekter som bedst lever op til vores Idépulje-krav, og bestyrelsens afgørelse kan ikke ankes.
Bestyrelsen kan også vælge at dele de 3.500 kr. op i 2 eller flere dele så flere projekter kan få glæde af Idépuljepengene.
Bestyrelsen forholder sig ret til ikke at uddele nogen penge, hvis den ikke mener at der er kommet et projektforslag ind, som falder ind under projektkravene.


OK, men hvad lægger bestyrelsen så vægt på i et projekt?

Projektet skal først og fremmest gavne Ryomgård og skabe noget positivt for byen.
Jo flere af nedenstående punkter som indgår i dit projekt, jo bedre er dine chancer for at få del i Idépuljepengene.

- Liv / aktivitet i byen
- Fremmer erhvervsudviklingen
- Skaber samlingskraft i byen
- Unikke eller sjældent sete arrangementer
- Noget som sætter Ryomgård på Danmarks (eller Verdens) kortet
- Fremmer "byånden"
- Gør byen pænere
- Flere tilflyttere
- Flere "herlighedsværdier"


Ansøgningsfrister (AF) og udbetalinger (UB):

1. "Forårspengene" (3.500 kr.)
AF: 10/2 UB: 28/2

2. "Sommerpengene" (3.500 kr.)
AF: 10/5 UB: 30/5

3. "Efterårspengene" (3.500 kr.)
AF: 10/8 UB: 30/8

4. "Vinterpengene" (3.500 kr.)
AF: 10/11 UB: 30/11


Din ansøgning:
Skal indeholde en klar beskrivelse af hvad dit projekt går ud på, og hvordan det kommer til at gavne byen.
Du skal også gøre det klart hvem der skal modtage pengene, og et budget for dit projekt.
Send din ansøgning inden ansøgningsfristen til bestyrelsen, ide@ryomgaard.dk.

(og husk, selvom din idé måske ikke bliver godkendt til at få penge af idépuljen første gang, er du velkommen til at indsende din idé i "næste runde")


Anbefal ryomgaard.dk til en ven

Ryomgård Distriktsråd  | webmaster@ryomgaard.dk